Skriftlig kommunikation

Bliv bedre til at skrive tekster i virksomheden. På uddannelsen i Skriftlig kommunikation lærer du at anvende det skriftlige medie til at ”fange” den gode historie, fremme virksomhedens mål og understøtte marketingindsatsen.

Det er vigtigt at kunne identificere virksomhedens ”gode historier” og koble den skriftlige kommunikation med virksomhedens værdier.

På denne uddannelse lærer du at spotte de historier, der skal fortælles og formidle dem på den helt rigtige måde.­

DKK 2.350
Eksamen: Skriftlig
Omfang: 5 ECTS
Varighed: 5-7 torsdage kl. 18.00-21.30
Faget afsluttes med en skriftlig opgave(eksamen, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Litteraturudgift: ca. 500 kr.
Tilmeld

Du kommer til at skrive en masse tekster i forskellige genrer og arbejde med sprog, vinkling og opbygning af dine tekster. Du bliver også præsenteret for forskellige tekstmodeller, ligesom du lærer at skrive målrettet, grammatisk korrekt og i overensstemmelse med din virksomheds kommunikationsstrategi. 

Uddannelsen giver dig forståelse for forskellige mediers fordele og ulemper i relation til kommunikation med målgruppen. Du lærer at bruge det skriftlige medie til at styrke virksomhedens kommunikation og markedsføring.

Trine Ellegaard
- Jeg tvinger mine studerende til at være kreative og udforske stoffet. For når man som menneske finder det, man brænder for, så blomstrer man op og bliver effektiv, og det giver værdi for virksomheden.
Trine Ellegaard
Underviser i kommunikation og content

Du lærer om:

  • Kommunikationsstrategi
  • Skriftlig formidling
  • Journalistisk skrivning
  • Målgruppeorientering
  • Skriftlige medier
  • ”Den gode historie” og skrivemodeller
  • Analyse og planlægning
  • Evaluering af kommunikation

Værdi for virksomheden

  • Du arbejder fokuseret med virksomhedens skriftlige kommunikationsstrategi
  • Din virksomheds profil på forskellige medier er omdrejningspunkt for din uddannelse, og du arbejder praktisk med skriftlige formidlingsopgaver
  • Du styrker din skriftlige formidling og kontakt med interessenterne

Målgruppe

Denne uddannelse er for dig, som vil dygtiggøre dig i skriftlig kommunikation. Måske er du ansvarlig for virksomhedens kundekontakt, eller du arbejder med at styrke virksomhedens profil på forskellige skriftlige medier. 

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Læs mere om akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

  • Trine Ellegaard
    Trine Ellegaard
    Seniorkonsulent. Underviser i kommunikation, digital kommunikation og content marketing.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Jane Boysen Damgaard
    Jane Boysen Damgaard
    Uddannelseskoordinator / projektleder. Akademiuddannelser aftenhold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
Lykke Schultz
Efteruddannelse er nødvendig. Der sker nye tiltag hele tiden, og det er vigtigt at følge med og holde sig opdateret.
Lykke Schultz
Projektleder, ISOfilm