Produktionsoptimering

Denne uddannelse handler om implementering og styring af projekter, som sikrer at produktionen hele tiden optimeres. Du lærer at forstå produktionssystemer og deres opbygning, samt at optimere en produktion.

Produktionsoptimering skaber udvikling i virksomheden og sympati og forståelse hos medarbejdere og kunder.

På uddannelsen får du indblik i produktionsteknikker og produktions-optimering, så du bliver i stand til at analysere delsystemers virkemåde og produktionssammenhæng, samt foretage en vurdering af produktionssystemet i IT-sammenhæng.

Dette hold er målrettet dig, der er i job. Se hold for ledige >>­

  • Daghold
  • Aftenhold
DKK 6.800
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 8 dage

Forløbet starter mandag i uge 40.

 

Der er undervisning 9.00-15.15 hver torsdag og fredag i uge 40-41 og 43-44. Herefter er der eksamen i uge 46.

­

Tilmeld
DKK 1.500
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 12-14 undervisnings-aftener: Mandage kl. 18:00 - 21:30

Faget afsluttes med mundtlig eksamen senest den 31.1.2018.

Litteraturudgift: Ca. 500-800 kr.

Ansøgningsfrist:
Mandag den 28.8.2017

Vi tager forbehold for ændringer.

Tilmeld

 

Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte.

En akademiuddannelse gør dig endnu bedre til det, du er god til.

Læs mere om 'Byg Oven På'

Du lærer at optimere produktionen og udarbejde tekniske specifikationer til produktændringer, samt udvælge automatiseringsprincipper i forbindelse hermed. Du lærer også om kvalitet og måleteknik.

Du kommer til at arbejde med at analysere samarbejdsrelationer mellem alle parter i de integrerede logistikkæder, så du kan optimere den samlede ressourceudnyttelse.

Et kendskab til de kendte teknikker og materialer giver dig mange muligheder for at lave forskellige kombinationer - og det gælder selvfølgelig om at finde den kombination, som lige netop opfylder virksomhedens behov.

Du lærer om:

  • Produktionsteknikker
  • Produktionsoptimering
  • Logistik
  • Projektstyring
  • Kvalitet og måleteknik

Værdi for virksomheden:

  • Du kan analysere praktiske problemstillinger i forhold til den samlede forsyningskæde
  • Du kan arbejde systematisk med forsøgsplanlægning til optimering af virksomheden
  • Du kan styre både økonomi og projekt i forhold til optimering af produktionen

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der arbejder med virksomhedens produktion og optimering af processerne. Måske er du ansvarlig for driftsorganisationen, eller du er ansvarlig for produktionsoptimering i større eller mindre udviklingsprojekter i virksomheden.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

­

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

  • Torben Kjær Madsen
    Torben Kjær Madsen
    Underviser i LEAN værktøjer og Six Sigma.

Kontakt

  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser aftenhold
Morten Christensen
Uddannelsen har givet mig en helhedsforståelse for mange af funktionerne i min virksomhed. Det giver mig et godt helikopteroverblik, når jeg arbejder med optimering i produktionen.
Morten Christensen
Industriteknikker
TRESU Group