Netværk og operativsystemer

Udvikling af moderne operativsystemer kræver indsigt i den nyeste teknologi. Denne uddannelse lærer dig systemudvikling og giver dig forståelse for de seneste udviklingstendenser.

Uddannelsen Netværk og operativsystemer klæder dig på til at udvikle effektive IT-systemer til både enkeltbruger- og flerbrugerformål. Du lærer de fundamentale netværksbegreber.

Med uddannelsen lærer du at anvende teknologien i praksis til udvikling i et client/servermiljø. Du lærer også at arbejde med standardkomponenter til sikker netværkskommunikation.

DKK 1.200
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 5 ECTS
Varighed: 5-7 undervisnings-aftener: Torsdage kl. 18:00 - 21:30

Faget afsluttes med mundtlig eksamen senest den 30.6.2017.

Litteraturudgift: Ca. 500 kr.

Ansøgningsfrist:
Mandag den 3.4.2017

Vi tager forbehold for ændringer.

Tilmeld

Netværk og operativsystemer sætter fokus på udviklingstendenser inden for systemudvikling. Du bliver i stand til at vælge og anvende relevant teknologi til virksomhedens udvikling af IT-systemer.

BEMÆRK: Vi anbefaler, at du tager faget Grundlæggende programmering INDEN Netværk og operativsystemer

Du lærer bl.a. om:

  • Moderne operativsystemer
  • Netværk
  • Enkeltbruger- og flerbrugersystemer
  • Programmeringssprog
  • Sikker kommunikation
  • Applikationsprotokoller
  • Teknologisk udvikling

Værdi for virksomheden

  • Du lærer at facilitere udviklingen af operativsystemer
  • Du udvikler virksomhedens IT-systemer
  • Du tilfører din virksomhed kompetencer og viden om den nyeste teknologiske udvikling
  • Du fremmer din virksomheds IT-sikkerhed

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, som har interesse i netværk og udvikling af operativsystemer. Måske er du projektansvarlig eller ansvarlig for virksomhedens IT-systemer. Eller måske sidder du i en funktion, der arbejder tæt sammen med virksomhedens IT-afdeling og kunne tænke dig større indsigt i programmeringssprog og netværksbegreber.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Informationsteknologi. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Desuden anbefales det, at ansøgere på AU i Informationsteknologi har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C samt engelsk niveau C.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt