Kvalitetsudvikling og dokumentation

På fagmodulet Kvalitetsudvikling og dokumentation lærer du om dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af social- og sundhedspraksis med henblik på at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet af både dit arbejde og af social- og sundhedsvæsenets ydelser.

Du vil opnå kompetencer og færdigheder til at vurdere konkrete og praksisnære problemstillinger, ligesom du lærer at udvikle innovative løsningsforslag i samarbejde med borgeren, de pårørende og dine samarbejdspartnere. 

Der er ingen hold i øjeblikket.

Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold

Fornavn

Efternavn

Email

Tlfnr.

Lene Toft
- Undervisningen har været godt tilrettelagt, så jeg har haft mulighed for at passe mit arbejde ved siden af.
Lene Toft
Praktikvejleder ved Plejecenter Engparken og Højmarken i Gram
Har læst faget "Pædagogik og kommunikation"
Læs om Lenes oplevelse med videreuddannelse >>

Du lærer om

  • Metoder og modeller til dokumentation og evaluering
  • Evalueringskultur, herunder etiske aspekter i forhold til dokumentation og evaluering
  • Kvalitetssikring
  • Læring og handlekompetencer i praksisfællesskaber
  • Innovation i praksis

Værdi for virksomheden

  • Du bliver i stand til at sikre god kontinuitet, sikkerhed og høj kvalitet i det arbejde din virksomhed udfører på social- og sundhedsområdet
  • Du kan bidrage til udviklingen og kvaliteten af dialogen og samarbejdet med borgerne, de pårørende og øvrige samarbejdspartnere

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Læs mere om akademiuddannelsen i Sundhedspraksis

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold