Iværksætteri i praksis

Hvilke forhold skal du være opmærksom på, når du er involveret i opstart af en virksomhed? Hvordan sikrer du, at alle juridiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold overholdes?­ Med en målrettet uddannelse får du viden og værktøjer, der hjælper dig godt i gang.

Hvis du er ved at starte en ny virksomhed eller blot er interesseret i iværksætteri, vil uddannelsen give dig mange relevante og brugbare værktøjer, som du kan arbejde videre med.

Du opnår grundlæggende kompetencer inden for innovation, udvikling og ledelse i praksis. Du får også styr på de erhvervsmæssige, økonomiske, juridiske og praktiske forhold, der skal håndteres, når man starter op, enten for sig selv eller sammen med andre.

Der er ingen hold i øjeblikket.

Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold

Fornavn

Efternavn

Email

Tlfnr.

 

Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte.

En akademiuddannelse gør dig endnu bedre til det, du er god til.

Læs mere om 'Byg Oven På'

Der er mange overvejelser forbundet med at starte virksomhed. Her får du mulighed for at arbejde praktisk med din forretningsplan og dit koncept, så du udvikler din idé og får det rette beslutningsgrundlag, inden du går i gang.

Du lærer om:

  • Iværksætterrollen
  • Patenter, varemærker og mønsterbeskyttelse
  • Økonomi og skatteforhold
  • Salg og markedsføring
  • Forretningsmodeller
  • Udarbejdelse og vurdering af forretningsplan

Værdi for virksomheden

  • Du arbejder intensivt med virksomhedens idé og koncept
  • Du udvikler din virksomhedsstrategi
  • Din virksomhed får dit fulde fokus, og du arbejder med konkrete planer for realisering af dine idéer
  • Du styrker dit beslutningsgrundlag for etablering af virksomhed

Målgruppe

Denne uddannelse er for dig, der overvejer at blive iværksætter eller skal være involveret i opstart af en virksomhed. Uanset om du er på idéplanet, lige har registreret dit CVR-nummer eller sidder bøjet over første momsregnskab, så giver uddannelsen dig et godt overblik og en række værktøjer, der hjælper dig godt på vej.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

­

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold