Anvendt økonomi

Har du brug for en overordnet forståelse af økonomistyring, og skal du kunne styre projektøkonomi eller økonomi for et team i hverdagen?­

På Anvendt økonomi uddanner du dig i investering, finansiering og økonomistyring, så du bliver i stand til at håndtere økonomisk budgettering og opfølgning på projekter og drift.

Du får også indsigt i, hvordan man anvender erhvervsøkonomiske løsningsmodeller og teorier.­

Med faget Anvendt økonomi får du kompetencer til at deltage i virksomhedens økonomiske drift og en god forståelse for vigtigheden af økonomisk planlægning, styring og kontrol.
 

Dette hold er målrettet dig, der er i job. Se hold for ledige >>

3800,00
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 5 ECTS
Varighed: 4 dage

Der er undervisning 9.00-15.15 tirsdag og onsdag i uge 18, tirsdag i uge 19 og 20, herefter eksamen uge 22.

­

Tilmeld

 

Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte.

En akademiuddannelse gør dig endnu bedre til det, du er god til.

Læs mere om 'Byg Oven På'

Du lærer om:

  • Økonomisk budgettering
  • Opfølgning på virksomhedens økonomiske udviklingsprojekter
  • Investering og finansiering
  • Økonomistyring

Værdi for virksomheden

  • Du får viden og konkrete værktøjer til at styre økonomien i virksomhedens projekter og teams

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der arbejder med projekter eller teams og har brug for at kunne styre økonomien.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

­

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

Kontakt

  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser aftenhold