Salgspsykologi og grundlæggende salg

Forstå dine kunder, og opnå bedre salgsresultater.

På uddannelsen i Salgspsykologi og grundlæggende salg får du indblik i og forståelse for dine forskellige kundetyper, og hvordan du afkoder dem. Du lærer at tilpasse din egen adfærd efter deres, så dine fremtidige møder bliver mere værdifulde for begge parter.­­

Du opnår forståelse for vigtigheden af den rette strategi, og du lærer at anvende konkrete værktøjer til at planlægge og prioritere din tid effektivt.

Under uddannelsen lærer du desuden om personlig planlægning og udvikling, samt hvordan du forebygger negativ stress i salgsarbejdet.

Dette hold er målrettet dig, der er i job. Se hold for ledige >>

  • Daghold
  • Aftenhold
DKK 9.800
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 8 dage

Der er undervisning 9.00-16:00 hver
mandag og tirsdag i uge 18-21, Herefter eksamen uge 24.

Tilmeld
DKK 4.100
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 10 tirsdage aftener kl. 18.00-21.30
Faget afsluttes med mundtlig eksamen senest den 31.1.2018. Eksamensdatoen aftales med underviseren. Der er ikke undervisning i uge 42
Tilmeld

Du lærer om:

  • Persontyper og adfærdsforståelse
  • Salgs- og kommunikationsstrategier
  • Tillidsskabende kommunikation
  • Præsentations- og argumentationsteknikker
  • Planlægning og prioritering
  • Stresshåndtering
  • Værdibaseret salg og after sale services
Casper Middelbo
- Jeg har lært om forskellige persontyper. Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på salg. Nu er jeg blevet god til at spotte kundens persontype.
Casper Middelbo
Privatrådgiver, Sydbank

Værdi for virksomheden

  • Du arbejder intensivt med virksomhedens kundeemner og vurderer potentialet i disse
  • Du styrker kundernes loyalitet over for virksomheden via tillidsskabende kommunikation
  • Du styrker din virksomheds kundetilfredshed igennem bedre håndtering af konfliktsituationer og reklamationer

Målgruppe

Salgspsykologi er for dig, der ønsker større forståelse for, hvordan psykologi påvirker kunderne og deres køb, og hvordan du anvender kommunikation, der matcher forskellige persontyper.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Læs mere om akademiuddannelsen i International handel og markedsføring

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i International handel og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

  • Jens Lassen
    Jens Lassen
    Indehaver af Ekspansion. Underviser i strategisk salg, eksportsalg, branche- og konkurrentanalyse.
  • Mette Nymark
    Mette Nymark
    Indehaver af Nymark & Co. Underviser i salg, ledelse, kundeanalyse og forretningskoncepter.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
  • Jane Boysen Damgaard
    Jane Boysen Damgaard
    Uddannelseskoordinator / projektleder. Akademiuddannelser aftenhold
Henrik Wilki
- Mit daglige arbejde er at kontakte potentielle virksomheder for at få nye kunder og skabe en øget indtjening til banken. På uddannelsen har jeg bl.a. lært at koncentrere mig om de spørgsmålstyper, jeg bruger i mit job. Hvordan jeg kan stille gode, åbne spørgsmål, og lade kunden tænke og svare samt at være opmærksom på kundens JTI-profil.
Henrik Wilki
Erhvervsrådgiver, Nationalt Erhverv, Jyske Bank
Sriram Panchadharam
- På uddannelsen lavede vi analyser af forskellige persontyper. Jeg lærte, hvordan jeg skal kommunikere med forskellige typer mennesker, og hvordan jeg lukker et salg.
Sriram Panchadharam
X-Ray Sales Engineer/Product Specialist hos TOSHSCAN Danmark