Tilvalg til din uddannelse

Her kan du læse om de ad-on’s, du skal vælge til din uddannelse.

Du kan vælge mellem How to job, LinkedIn profil eller karriere coaching.

Fakta

Tilmelding

  • Du skal udfylde dit tilvalg på tilmeldingsblanketten til din uddannelse.

"How to job"

På dette forløb bliver du klogere på, hvad dine stærkeste kompetencer er, og hvilke muligheder lige netop du har.

Vi sætter fokus på dine mål for dit arbejde i fremtiden.

På forløbet kommer vi ind på:

• Hvad er jobforståelse?
• Hvad er det gode kollega samarbejde?
• Hvad er dine styrker og kompetencer?
• Målrettet jobsøgning
• Hvordan lærer du jobsamtalens kunst?

Derudover kører vi gruppesparring med 3-8 personer, hvor der er fokus på motivation og styrkelse af dit kropssprog.

Ved de individuelle samtaler handler det om dine behov, muligheder og mål for fremtiden. 

Sælg dig selv på LinkedIn

- om personlig branding og Social Selling

LinkedIn er blevet erhvervslivets foretrukne sociale medier i Danmark og har mere end 1,8 mio. personlige medlemmer. Engang var LinkedIn kun noget vi brugte i de perioder, vi var jobsøgende. I dag er det i mange brancher og stillinger noget der forventes, du har kendskab til og bruger.

LinkedIn bruges udover jobsøgning også til HR, markedsføring, networking og Social Selling.

Denne 2-dages workshop bringer dig rundt i LinkedIn og giver dig inspiration og viden til, hvordan du kan anvende mediet.

Efter modulet vil du bl.a. have en optimalt udfyldt LinkedIn profil og en bedre forståelse for, hvordan du bedst kan være aktiv på LinkedIn og skabe værdi.

Du lærer bl.a. om:

Hvad er en god LinkedIn profil?
Personlig branding - hvordan kan du brande dig selv på LinkedIn?
LinkedIn Grupper - hvilke typer findes der, og hvad kan du med dem?
LinkedIn Company Pages
Gratis kontra betalingsprofiler
Hvordan du optimalt connecter og skaber netværk på LinkedIn
Do’s and Don’ts – hvad er fx ikke så vellidt og effektivt
Social Selling - hvordan du kan bruge LinkedIns mange data til at skabe gode kontakter og salg.
 

Undervisningsform

Modulet veksler mellem undervisning ved tavlen, erfaringsudveksling og arbejde med øvelser og LinkedIn. Du skal derfor have en bærbar computer med, idet der ikke er adgang til alle funktionaliteter via SmartPhone eller Tablet.
 

Din underviser på 2-dages workshop

Du bliver undervist af Dorte Møller Madsen, der har brugt LinkedIn professionelt i mere end 10 år. Dorte har undervist topchefer, ledere, hele virksomheder, sælgere og ledige i LinkedIn. Til daglig driver Dorte konsulentfirmaet STORMVIND og arbejder med digital ledelsesrådgivning og er specialiseret i Social Selling.

Karriere coaching

Karriere coaching gør dig klogere på, hvor du er i din karriere lige nu og hvor du
gerne vil hen. Hvad er dine ønsker for dit fremtidige arbejdsliv og hvordan skal du
opnå dem? 
 
Samtalerne tager udgangspunkt i dig og i de forandringer og udviklingsområder, som du gerne vil arbejde med. Det sker med fokus på dine ressourcer, motivation og mål for fremtiden.
 
Forløbet indeholder 3 samtaler med en professionel coach. Hver samtale varer én
time og mellem samtalerne vil du have opgaver at arbejde med inden næste samtale.
Forløbet varer 2 dage og efterfølgende får du personlig sparring.

Samtalerne fokuserer på:

• Dine værdier i arbejdslivet
• Mening i arbejdet
• Egne styrker og ressourcer
• Motivationsfaktorer
• Karriere vision
• Karriere mål
• Konkrete handlinger som skal sættes i gang for at nå målet

Kontakt

  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser