Projektstyring i praksis med PRINCE2

Igennem praksisnære problemstillinger får du et solidt indblik i alle projektstyringens faser.

Du lærer at anvende konkrete værktøjer, som du kan bruge til at estimere, prioritere og styre ressourcer, interessenter, deadlines og omkostninger.

Uddannelsen kombineres med certificeringen PRINCE2 Foundation.

Dette hold er målrettet ledige. Se hold for dig, der er i job >>

Uden beregning for målgruppen
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 9 dage

Der er undervisning på Projektstyring i praksis kl. 9.00-15.15 hver torsdag og fredag i uge 34-37. Herefter er der eksamen i uge 39.

Prince2 foregår online.

Jobcenterpris: 22.300 inkl. PRINCE2 certificering.

Tilmeld
PRINCE2® er en internationalt anerkendt metode til at styre projekter efter. Der er fokus på selve projektets styring, og metoden støtter både projektleder, styregruppen og virksomhedens ledelse, da ledelsen involveres aktivt i projektets gennemførsel.
 
Når du er færdig med uddannelsen, kan du etablere projekter og analysere projektorganisatoriske sammenhænge. Du har overblik og ved, hvordan man løbende risikovurderer og kvalitetssikrer et projekt.
 
Din værktøjskasse til projektstyring er udvidet markant, og du er klar til at besejre de udfordringer, der venter forude.
 
Bemærk: Undervisningen i projektstyring foregår ved fremmøde. PRINCE2® foregår som et online modul. Begge eksamener foregår ved fremmøde.

Din værdi

Funktioner, stillinger og brancher, hvor uddannelsens kompetencer styrker
dine jobmuligheder:
 
  • Produktion
  • Projektleder
  • Markedsføring
  • Ledelse
  • Lager
  • Logistikmedarbejder
  • Lagerchef
  • Speditør
  • Økonomiområdet

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Ledelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

­

Studieordning

AU i Ledelse (PDF)

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser