Digital markedsføring & personlig branding med LinkedIn

På denne uddannelse lærer du at planlægge, gennemføre og evaluere digitale marketing- og kommunikationsprojekter. 

Du får en god forståelse for online marketing, og du bliver i stand til at håndtere alt fra webanalyse og udvikling af strategier til planlægning og udførelse af konkrete aktiviteter.

Dette hold er målrettet ledige. Se hold for dig, der er i job >>

Uden beregning for målgruppen
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 11 dage

Forløbet starter mandag i uge 47.

 

Der er undervisning kl. 9.00-15.15 hver torsdag og fredag i uge 47-50, samt mandag, tirsdag og onsdag i uge 51 Herefter er der eksamen i uge 2 2017.

 

Jobcenterpris: DKK 23.300 inkl. Personlig branding.

Tilmeld

Digital markedsføring og kommunikation fylder i dag mere end 50% på virksomhedernes budgetter, og det er helt afgørende for virksomhederne, at de har medarbejdere, der forstår at drive en effektiv markedsføring på nettet.

På dette kursus lærer du bl.a. om:

  • Søgemaskineoptimering (SEO) og hvordan du får de gode pladser på Google
  • Annoncering på Google og Facebook
  • Kommunikation på sociale medier
  • E-mail markedsføring
  • Automatisering af markedsføring
  • Udvikling af digitale strategier og marketingplaner
  • Målsætninger og Key Performance Indicators (KPI'er)
  • Webanalyse og måling af resultater

Indledende fag: Studieforberedelse

Sammen med uddannelsen får du e-bogen ”How to Study Guide”. E-bogen indeholder IBAs indledende fag i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning

Sælg dig selv på LinkedIn

- om personlig branding og Social Selling

LinkedIn er blevet erhvervslivets foretrukne sociale medier i Danmark og har mere end 1,8 mio. personlige medlemmer. Engang var LinkedIn kun noget vi brugte i de perioder, vi var jobsøgende. I dag er det i mange brancher og stillinger noget der forventes, du har kendskab til og bruger.

LinkedIn bruges udover jobsøgning også til HR, markedsføring, networking og Social Selling.

Denne 2-dages workshop bringer dig rundt i LinkedIn og giver dig inspiration og viden til, hvordan du kan anvende mediet.

Efter modulet vil du bl.a. have en optimalt udfyldt LinkedIn profil og en bedre forståelse for, hvordan du bedst kan være aktiv på LinkedIn og skabe værdi.

Du lærer bl.a. om:

  • Hvad er en god LinkedIn profil?
  • Personlig branding - hvordan kan du brande dig selv på LinkedIn?
  • LinkedIn Grupper - hvilke typer findes der, og hvad kan du med dem?
  • LinkedIn Company Pages
  • Gratis kontra betalingsprofiler
  • Hvordan du optimalt connecter og skaber netværk på LinkedIn
  • Do’s and Don’ts – hvad er fx ikke så vellidt og effektivt
  • Social Selling - hvordan du kan bruge LinkedIns mange data til at skabe gode kontakter og salg.
     

Undervisningsform

Modulet veksler mellem undervisning ved tavlen, erfaringsudveksling og arbejde med øvelser og LinkedIn. Du skal derfor have en bærbar computer med, idet der ikke er adgang til alle funktionaliteter via SmartPhone eller Tablet.
 

Din underviser på 2 dages workshop

Du vil blive undervist af Dorte Møller Madsen, der har brugt LinkedIn professionelt i mere end 10 år. Dorte har undervist topchefer, ledere, hele virksomheder, sælgere og ledige i LinkedIn. Til daglig driver Dorte konsulentfirmaet STORMVIND og arbejder med digital ledelsesrådgivning og er specialiseret i Social Selling.

  

Din værdi

Funktioner, stillinger og brancher, hvor uddannelsens kompetencer styrker dine jobmuligheder:
 
  • Digital markedsføring
  • Social Media medarbejder
  • Online kommunikation
  • Webmaster
  • Web designer
  • E-mail markedsføring
  • Administrative funktioner
  • Teknisk designer
  • Kundeservice
  • Salgskonsulent

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i International handel og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

  • David Lorentzen
    David Lorentzen
    Specialist og underviser i Facebook annoncering, automatisering og digitale brugerrejser.
  • Jacob Leander Christensen
    Jacob Leander Christensen
    Google specialist, indehaver af Jacob Leander Aps. Underviser i digital annoncering.
  • Rune Hansen
    Rune Hansen
    Indehaver af OnlinePartners. Underviser i online marketing og SEO.
  • Jeannette Refstrup
    Jeannette Refstrup
    PR- og kommunikationsrådgiver hos Strup & Strup. Underviser i kommunikation og e-mail marketing.
  • Grosen Friis
    Grosen Friis
    Underviser i søgemaskineoptimering (SEO) på avanceret niveau.
  • Andreas Bach-Laursen
    Andreas Bach-Laursen
    Lektor
  • Emil Kristensen
    Emil Kristensen
    E-mail marketing specialist, co-founder af Sleeknote. Underviser i e-mail marketing.
  • Christina Klitsgaard
    Christina Klitsgaard
    Direktør i e-mailmarketing-bureauet christinaklitsgaard.dk. Underviser i e-mail markedsføring.
  • Andreas Solgaard
    Andreas Solgaard
    Partner i virksomheden Beuf, AdWords og Analytics rådgiver. Underviser i digital markedsføring.
  • Jesper Outzen
    Jesper Outzen
    Underviser i sociale medier og digital kommunikation.
  • Tanya Dick
    Tanya Dick
    Underviser i kommunikation på sociale medier

Kontakt

  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser