Det væsentligste udbytte for deltagerne i grundlæggende programmering er at lære programmerings-tankegangen. Når først deltagerne har lært tankegangen, skifter de let mellem de mest udbredte programmeringssprog. Derfor er det ikke afgørende, hvilket sprog de lærer først.
Kristian Langborg-Hansen
underviser
på akademiuddannelsen i informationsteknologi

Jobmuligheder

Med en Akademiuddannelse i Informationsteknologi bliver du godt rustet til en bred vifte af stillinger i både offentlige og private virksomheder. Du vil også kunne bruge dine nye IT-kompetencer i et selvstændigt erhverv, samt i såvel nationale som internationale arbejdsopgaver.

Eksempler på jobmuligheder kan være systemudvikler, programmør eller IT-projektleder.

Uddannelsens opbygning

Du kan vælge mellem tre retninger på akademiuddannelsen i IT. Det betyder, at du kan vælge et forløb, der passer med dit ønskede fokusområde. Du vælger din retning, når du tilmelder dig uddannelsen.

Du har mulighed for at specialisere dig i enten softwareudvikling, webudvikling eller systemadministration.

Bemærk at alle tre retninger består af de samme tre obligatoriske fag, samt et afgangsprojekt. 

Akademiuddannelsen består af:

  • Tre obligatoriske fag svarende til 20 ECTS
  • Retnings- og valgfag svarende til 30 ECTS
  • Et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS

Fag

Obligatoriske fag for alle tre retninger – i alt 20 ECTS:

Retning: Softwareudvikling

På uddannelsesretningen Softwareudvikling lærer du at anvende skabeloner i programudvikling, at tilegne dig nye programmeringsteknikker, samt at arbejde systematisk med videreudvikling og integration af såvel store som små it-systemer. Du kvalificerer dig til at kunne udarbejde modeller til anvendelse i både programmering og i forbindelse med databaser og du bliver i stand til at planlægge og gennemføre systemudviklingsprocesser.

Retningsfag – 30 ECTS

Retning: Webudvikling

Med uddannelsesretningen Webudvikling får du viden om nye procesmodeller, systemudviklingsmetoder, samt kvalitetssikringsteknikker. Du lærer, hvordan du designer interaktive brugerflader og udvikler modeller inden for software og databaseudvikling. Igennem de to fag i web-programmering bliver du desuden i stand til at rådgive professionelt i valg vedrørende teknologi, performance og sikkerhed.

Retningsfag – 30 ECTS

Retning: Systemadministration

På denne retning kvalificeres du til at varetage en lang række funktioner inden for systemadministration, it-drift og it-sikkerhed. Du bliver klædt på til at kunne vurdere og håndtere praksisnære problemstillinger, og du bliver i stand til at deltage i udvikling og tilpasning af metoder og teknikker i forhold til konkrete driftsituationer.

Retningsfag – 30 ECTS

Afgangsprojekt for alle tre retninger – 10 ECTS

Bemærk at du frit kan vælge valgfag inden for alle fagområder.

Når du har afsluttet 40 ECTS, kan du kalde dig merkonom. Når du har afsluttet 60 ECTS, er du akademiuddannet i Informationsteknologi. Det svarer til en kort videregående uddannelse.

Indledende kurser

Vil du forbedre dit grundlag for at gennemføre akademiuddannelsen, kan vi anbefale dig at vælge et indledende kursus først. Indledende kurser anbefales særligt, hvis det er længe siden du har studeret eller hvis du vælger et nyt fagområde.

Du finder information om kurserne her

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Desuden anbefales det, at ansøgere på AU i Informationsteknologi har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C samt engelsk niveau C.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
Theis Corfixen
"Det er unikt, hvordan IBA har sammensat uddannelsen som webudvikler. Dem, der har designet uddannelsen, har forstået, hvordan medarbejderne kommer til at arbejde hos os i erhvervslivet efterfølgende."
Theis Corfixen
Technical Manager i Vaimo
Vaimo er en ung international virksomhed, som udvikler løsninger til E-handel
Mette Reinholt Mortensen
Vi klapper i hænderne over, at kursisterne får en kombineret viden om både back-end og front-end, når de uddanner sig som webudviklere på IBA. Vi har hårdt brug for deres arbejdskraft! Manglen på kvalificeret arbejdskraft er det eneste, der begrænser vores vækst her i Hesehus.
Mette Reinholt Mortensen
Direktør, leverance og udvikling
E-handelshuset Hesehus